Familieholdet (lørdag)

Tidspunkt: Lørdage kl. 11.00-11.50 – opstart lørdag 9. september 2017

Sted: Idrætshallen på Ørestad Skole

Pris: 900 kr. (frem til april 2018)

Maks antal: 40 børn

Trænere: Line R., Trine J. og Chanette

Familieholdet er for jer, der gerne vil have en times aktivitet, motion, leg og samvær som familie. Alle kan være med, uanset om man er en eller to forældre, og uanset hvor mange børn der er i familien og hvor gamle børnene er – bare alle børn kan gå.

Vi laver aktiviteter sammen som familie, men også lidt opdelt (f.eks. far og den mindste laver flyver, mens mor og den store løber om kap). Eller de voksne springer i trampolin, mens børnene springer ved siden af. Vi kommer til at have fokus på koordination, balance, kondition, styrke, sjov og ballade. Både børn og forældre er aktive og får sved på panden, og alle møder derfor omklædte.

Ved tilmelding tilmeldes alle børn i familien (og forældrene ”følger med” på børnenes tilmelding). Hvis I ved tilmeldingen skulle være uheldige kun at få plads til det ene af jeres børn, så skriv det/de andre børn på ventelisten og skriv så en mail til , og så finder vi en løsning.

Læs vigtig information om sæsonen 2017/18 her
Læs vigtig information om tilmelding her