TeamGym (tirsdag og torsdag)

Tidspunkt: Tirsdage kl. 18.40-20.30 og torsdage 16.00-18.00 – opstart tirsdag 15. august 2017

Sted: Idrætshallen på Ørestad Skole (tirsdage) og den opvarmede sal i Streethallen (torsdag)

Pris: 1.900 kr. (frem til april 2018, inkl. ét sæt opvisningstøj og stævnegebyrer)

Maks antal: 24 børn

Trænere: Line H. og Elisabeth
Hjælpetræner: Anna, Frida S., Dorte og Ulrik

OBS: Holdet er udtaget før sommerferien, og man kan derfor ikke tilmelde sig dette hold, når tilmeldingen åbner august 2017.

TeamGym Mini (10-14 år) er et konkurrencehold, som stiller op i den såkaldte talentkonkurrence indenfor TeamGym i øst (Sjælland). Der vil være optagelsesprøve til holdet, hvilket bliver afholdt i maj. Vær opmærksom på at gymnasterne skal tilmeldes optagelsesprøven.

I TeamGym dyster man som hold i 3 discipliner: Spring på bane, spring på trampet (trampolin), samt en rytmisk serie. Et hold består af 6-12 gymnaster. Hele holdet skal deltage i den rytmiske serie. På bane og trampolin skal holdet stille med 3 springomgange på hhv. bane og trampolin. Hver omgang springes af 6 gymnaster. Da der på bane og trampolin kun springes med 6 gymnaster, og holdet kan bestå af op til 12 gymnaster, vil det ikke være alle gymnaster, der kommer til at deltage i alle tre discipliner. Vi vil her udvælge de dygtigste i disciplinerne, og man skal være indstillet på måske ikke at blive valgt. Hvilke gymnaster der springer, bliver først besluttet til foråret umiddelbart før konkurrencerne. Alle er som sagt med til den rytmiske del og alle træner med i alle discipliner til træning, så man kan træde til ved afbud, sygdom, skader mv.

Holdet kommer til at træne to gange to timer om ugen. Det er vigtigt man på dette hold prioriterer alle træninger, da vi træner frem mod konkurrencer som hold og derfor er afhængige af hinanden. Vi vil derudover bestræbe os på at afholde en træningsweekend, hvor gymnasterne får afprøvet de rigtige redskaber som skal bruges til konkurrencen. Udover konkurrencerne vil vi naturligvis også deltage i ØIF’s egen opvisning samt DGI’s forårsstævne, og til disse to opvisninger springer alle gymnaster i alle discipliner.

Læs vigtig information om sæsonen 2017/18 her
Læs vigtig information om tilmelding her