Gymnastik for voksne efter sommerferien – hvad kunne du tænke dig?

VoksengymnastikI gymnastikafdelingen er vi i fuld gang med at planlægge næste sæson, og vi vil gerne oprette et gymnastikhold for voksne. Vi vil derfor gerne finde ud af, om interessen er størst for rytmisk gymnastik, springgymnastik eller måske en kombination.

Træningen vil foregå mandag aften kl. 20.00-21.30 (22.00).

Vi overvejer at oprette ét af følgende fire hold:

Rytme for begyndere
Holdet henvender sig til alle, der har lyst til at bevæge sig i takt til god musik. Niveauet vil blive afstemt efter, hvem der tilmelder sig.

Rytme for øvede
Holdet henvender sig til den øvede gymnast, der her en vis erfaring med rytmisk gymnastik. Vi vil arbejde frem mod en gymnastikopvisning i foråret, hvorfor vi vil forvente, at man møder op til træning hver gang.

Spring
Holdet henvender sig til alle, der har lyst til at give max gas i trampolinen eller på airtracken. Niveauet vil blive afstemt efter, hvem der tilmelder sig.

Spring/rytme
Holdet henvender sig til alle, der har lyst til at kombinere rytmisk gymnastik og springgymnastik. Niveauet vil blive afstemt efter, hvem der tilmelder sig.

Hvis du er interesseret i at deltage på et eller flere af de fire hold, så giv en tilkendegivelse af din interesse senest søndag 14. juli via vores tilmeldingssystem Klubmodul. De fire hold er oprettet som fire “events”, og du tilmelder dig så (gratis og ikke bindende) det eller de hold (events), som du er interesseret i at deltage på. Er du ikke oprettet som bruger, skal du gøre dette – hvilket er gratis, før du kan tilmelde dig.

Efter søndag 14. juli vil vi, ud fra tilkendegivelserne, vurdere hvilket hold vi skal oprette.

Kunne du tænke dig at hjælpe med at træne et af ovenstående hold, hører vi meget gerne fra dig på lotte@orestadif.dk. Vi har allerede et par instruktører, men de kunne godt tænke sig lidt hjælp.

Mange hilsner
Gymnastikafdelingen