Pilates, yoga og styrke/motionshold for voksne starter op i denne uge

Voksengymnastik
Vi er nu klar til at åbne op for tilmelding til vores tre voksenhold; pilates, yoga og styrke/motion. De tre hold kører foreløbig frem til jul. Hvis der er stor tilslutning, fortsætter vi efter jul. Vi håber, I vil tage godt imod de tre voksenhold:

Onsdag
20.00-21.00: Motion og styrketræning – voksenhold

Torsdag
19.00-19.55: Pilates – voksenhold
20.00-20.55: Yoga – voksenhold

Tilmelding til de tre voksenhold åbner for alle tirsdag 16. september kl. 20.00. Første træning på holdene er onsdag 17. og torsdag 18. september. Hvis et hold ikke er fuldt booket, når første træning starter, er du velkommen til at komme og få en prøvetræning.

I kan læse mere om holdene, tilmelding osv. her.

Børneholdene er vi stadig ved at koordinere og planlægge, men vi gør alt hvad vi kan, for at oprette så mange børnehold som muligt i skolens dramasal, foreløbigt frem til jul. Vi melder ud, så snart vi er klar med børneholdene – forhåbentlig om en uges tid. På børneholdene vil der være førtilmelding for de børn, der gik til gymnastik sidste sæson. Du kan læse vores tidligere nyhed om udfordringerne med hallen på skolen og oprettelse af børneholdene her.

Vi glæder os til endelig at kunne starte gymnastiksæsonen op!

Mvh. Gymnastikafdelingen

Kommentarer er deaktiveret.