Formand til løbeafdelingen i Ørestad IF

Har du lyst til – i samarbejde med løbeafdelingens trænere – at stå i spidsen for en velfungerende og social løbeafdeling, så har du muligheden nu.

Om afdelingen
Løbeafdelingen i Ørestad IF har ca. 50 medlemmer og 6 frivillige trænere. Løbeafdelingen tilbyder målrettet, alsidig og seriøs træning to gange om ugen. Derudover lægger vi stor vægt på hyggeligt socialt samvær – også under træningen.

Formandens opgaver
Som formand for løbeafdelingen i Ørestad IF er du ansvarlig for fortsat udvikling af løbeafdelingen, samt sikring af et godt samarbejde i styregruppen (bestående af formanden og trænerne).

Herudover varetager formanden i samarbejde med trænerne blandt andet følgende opgaver:

  • Forventningsafstemning samt opgavefordeling
  • Uddelegering af ansvarsområder
  • Afholdelse af styregruppemøder (ca. 4 møder om året)

Derudover skal du som formand deltage i møder i formandsnetværket (bestående af formænd for de øvrige afdelinger i Ørestad IF samt en repræsentantfor hovedforeningen).

Kontakt os
Vil du gerne høre mere om arbejdet som formand i løbeafdelingen i Ørestad IF eller har du lyst til at stille op som formand, så er du velkommen til at skrive til formand Janni Christensen på

Vi vil meget gerne høre fra dig inden afdelingsmødet søndag 13. marts 2016. Mødet afholdes i avisområdet på Ørestad Bibliotek, Arne Jacobsens Allé 19, 2300 København S.

Læs mere om mødet her …

Tip en ven
Hvis du kender en, som du syntes ville være god som formand, så tag gerne fat i vedkommende for at opfordre ham/hende til at stille op!