Nyhedsbrev fra løbeklubben

Løb nyhedsbrevNy formand i Ørestad IF Løb
Jane er desværre fratrådt som formand, da hun flytter fra Ørestad. På løbeafdelingens vegne vil vi gerne sige en stor tak til Jane for det arbejde, som hun har lagt i forbindelse med oprettelse af løbeafdelingen samt de ugentlige træninger. Samtidig skal lyde en stor tak til Thomas, som desværre stopper som træner, da han også flytter fra Ørestad.

Janni er blevet valgt som ny formand, og hun har til hensigt at føre løbeafdelingen videre i samme ånd som Jane.

Klar til Copenhagen Half Maraton 2015
I april måned startede løbeafdelingen et halvmaraton-hold op, hvor målet er at deltage i Copenhagen Half 13. september 2015. Vi håber på at se rigtig mange nye løbere, som har lyst til at prøve kræfter med et halvmaraton. Der bliver opsat reklameplakater i nærområdet.

Gratis deltagelse i Le Mans
Lørdag 30. maj 2015 afholdes Ørestad Idrætsfestival i og omkring Byparken. I den forbindelse bliver der arrangeret Le Mans løb, hvor man løber så langt som muligt på 45 minutter. I år byder Le Mans på en ny og mere underholdende rute, som både krydser Ørestad Skole i 4. sals højde og går gennem menneskemængden i Byparken. Som betalende medlem af løbeafdelingen er det GRATIS at deltage i Le Mans løbet. Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at deltage.

Du kan tilmelde dig her

Gi’ et nap med
Der er altid brug for et par ekstra hænder til at hjælpe med det praktiske omkring Le Mans løbet.

Klik her hvis du ønsker at stille op som frivillig. Eller send evt. en mail til .

Kom med til fest
I forbindelse med Ørestad Idrætsfestival holder løbeafdelingen en afdelingsfest i Byparken. I hører nærmere herom senere.