Om Ørestad IF

Ørestad IF er hele Ørestads idrætsforening. Foreningen blev stiftet i 2012 af lokale ildsjæle med det formål at fremme idrætslivet i lokalområdet samt skabe aktiviteter, der styrker det sociale liv i området. Vi er med til at give Ørestad liv og identitet. Det gør vi i tæt samarbejde med andre lokale aktører, bl.a. Amager Vest Lokaludvalg, By & Havn, Københavns Kommune, Ørestad Skole, Ørestad Bibliotek, andre idrætsforeninger, kulturelle aktører og det lokale erhvervsliv.

Vi har pt. en løbeafdeling for voksne motionsløbere. Vi har en utrolig populær fodboldafdeling – mest for børn, hvor byens små drenge og piger kan træne på vores spritnye kunstgræsbane i Byparken. Og vi har en stor gymnastikafdeling med både børne- og voksenhold, som træner på Ørestad Skole.